torsdag den 23. februar 2012

Dag 47

Jeg er så langsom, undskyyyyyld!

I søndags skete der ikke vildt meget, jeg gik en lang tur, og så var der film om aftenen, hvor vi så "Memento", som handlede om en mand, der havde korttidshukommelsestab, og som prøvede at finde sin kones morder. Den var ret god! Bagefter så vi "The Boat That Rocked", som handlede om et skib, hvorfra der var nogle, som sendte noget piratradio, hvor de spillede rock. Også en god film!

Mandag var specieldag, fordi lærerne var på noget kursus, så vi havde ikke normale timer. Vi havde sammenspil, men vi mangler vores trommeslager i denne uge, fordi han er på skiferie, så det er ret svært at få lavet noget ordentligt. Så vi fik ikke lavet så meget konstruktivt. I stedet for pulsrum havde vi tourforberedelse, hvor vi snakkede om plakater. Vi fik nogle skitser på papiret, så det var ret fedt at komme lidt i gang med det, og så blev vi enige om, at vi hedder "Lucid Louis" :)

Tirsdag lavede jeg faktisk ikke en skid, fordi jeg startede ud med guitarworkshop, og efter det havde jeg som altid frimodul. Men så skulle jeg have haft bifagssang, men det starter først fra næste uge, så det var der ikke noget af, og jeg har også først soloundervisning i næste uge. Så jeg havde én time i tirsdags.
Min fritid brugte jeg på at cykle en tur på 8 km. med Anne - det var sindssygt hårdt, for der er så mange bakker! Men det var også meget rart at få lidt motion :) Bagefter så jeg "The Runaways", som handler om pigebandet "The Runaways", virkeligt en god film, og så kom jeg også i humør til at øve om aftenen med Elsa, Jeanett og Frederik, hvor vi netop spillede "I Hate Myself For Loving You" med The Runaways.

I går startede vi dagen med højskolecafé, hvor vi havde besøg af en klasissk pianist, som spillede koncert og fortalte nogle historier og sådan noget, og det var faktisk meget fint. Jeg sad og tegnede imens, det var ret afslappende :) Bagefter havde jeg brugsklaver, hvor vi er blevet meget færre personer på holdet pga. de nye valgfag, men det er meget rart, lidt hyggeligere! Efter frokost havde vi horisont, hvor vi snakkede om en masse akutuelle emner og specielt den aflyste betalingsring.
Senere øvede jeg igen med Elsa, Jeanett og Frederik, fordi vi skal spille til torsdagscaféen i aften.
Og bagefter var jeg ovre i hus 5 og se "Børnehjemmet", hvilket var rigtigt hyggeligt (også selvom filmen er uhyggelig).

Og i dag har vi haft artspace, hvor vi snakkede om skrifttyper og lidt om plakater. Bagefter havde vi husmøde og så sammenspil, hvor vi igen ikke fik lavet voldsomt meget, fordi vi stadigvæk mangler trommeslager.
Og her nu har vi snakket om husarrangementet, som vores hus står for i overmorgen. Jeg vil ikke skrive lige nu, hvad vi har planlagt, for måske er der nogle fra DRH, som lurer :)

Og NU smutter jeg, for der er torsdagscafé om en halv time!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar