mandag den 4. juni 2012

Dag 147

Nå, ja... Jeg er en nød til at få skrevet. Det undskylder jeg, men jeg tror desværre ikke, at det bliver bedre. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke kan tage mig sammen...
Men i hvertfald har vi i de to sidste uger haft projektuger, og det har vi også i denne her uge. Jeg har lavet lidt af hvert, indspillet nogle sange med Lucid Louis, lavet videre på en sang med Frederik, analyseret film, været til sambaoptog i KBH og i Asnæscenteret... Så det har været nogle spændende men også lidt hårde uger :)

Her er en video fra optoget i KBH:


Vi har fået indspillet to sange i Lucid Louis, og den ene er blevet mixet færdig. Den hedder "Seek Perfection" og handler om, hvordan man kan opføre sig virkeligt dumt, når man gerne vil have opmærksomhed fra en person, som ikke lægger mærke til én...



Og sidst men ikke mindst, er der blevet lavet en video fra vores turné, som jeg også lige vil dele her i bloggen... Jeg er kun med i starten, fordi jeg åbenbart har gemt mig lidt fra kameraerne, men det er en meget sjov video alligevel, og et lille indblik i, hvordan det var at være med på fynsturnéen :)