tirsdag den 31. januar 2012

Dag 24

Jeg laver totalt overspringshandling ved at skrive det her indlæg lige nu. Jeg burde øve brugsklaver, men jeg kan ikke få mig selv til at gå op i klaverlab. Dovenskaben længe leve. Så nu skriver jeg det her indlæg i stedet for.

I dag har vi haft guitarworkshop, hvor vi (igen) snakkede om skaler. Ikke vildt spændende, men meget nødvendigt at lære. Så havde jeg fritime, som jeg ville bruge på at køre til Vig, men bilen kunne ikke starte, så jeg måtte ringe efter autohjælp, som fik bilen startet, og SÅ var jeg i Vig. Jeg nåede lige tilbage til frokosten, som  blev revet væk idag. Folk må have været meget sultne.
Efter det havde jeg teori/hørelære, hvor vi snakkede om rytmer og aflyttede rytmer og skrev dem op med noder.  Og nu er der kun én gang tilbage med teori/hørelære, før vi selv kan vælge, om vi vil fortsætte med det eller lave noget andet i stedet. Jeg tror ikke, at jeg fortsætter. Det er simpelthen for kedeligt.
Så har jeg været oppe i en øveboks og larme lidt, og været til aftensmad og oprydning efter aftensmaden. Jeg ville have haft et USB-stik i kiosken, men dem havde de desværre ikke. Så købte jeg noget balsam og noget slik i stedet for.

Og nu sidder jeg hér... Og skal op og øve brugsklaver, når jeg får taget mig sammen. Kl. 21-23 skal jeg øve med Jeanett og Elsa, så jeg kommer sent i seng. Til gengæld sover jeg sikkert godt i nat så...

Og så kan jeg ikke huske, om jeg har skrevet, at jeg har købt en ny guitar? Nå, men det har jeg altså. Bestilte den fra 4sound (tidligere Aage Jensen) i fredags eller sådan noget, og jeg har lige fået en mail om, at den blev sendt i dag. Så nu kommer den nok snart herop med posten! Jeg glæder mig! Elsa har en nogenlunde magen til, som lyder helt fantastisk. Det er en western guitar, som er en akustisk guitar, der kan sættes til en forstærker.

Er den ikke bare smuk?

Nå, men nu må jeg hellere smutte!

mandag den 30. januar 2012

Dag 23

Startede første dag i ugen ud med at være rigtigt træt, selvom det var de andre piger i huset, som først var gået i seng kl. halv 3... Uretfærdig verden, vi lever I :b Nå, men ellers startede vi dagen med en sej morgensamling, hvor baslærer Jannick havde præsentation og spillede en fed bas-version af "Jeg ved en lærkerede" sammen med Frederik og Kristoffer på henholdsvis el- og kontrabas. Det var super tjekket!

Så havde vi sammenspil, men vi fik ikke spillet så meget, fordi folk skulle have taget aftryk til nogle ørepropper, som vi havde mulighed for at købe, hvis vi ville det (men det ville jeg ikke, for det kostede 1200,-). Og så har vi fået en ekstra sanger på vores hold, Kirstine, som ankom til højskolen i går og skal gå her resten af opholdet. Spændende! :)

Til frokost havde vi filmudvalgsmøde, hvor vi blev enige om, at vi på søndag skal se "The Big Lebowski", som åbenbart skulle være ret sjov!
Efter frokost havde vi pulsrum, som i dag stod i dansens tegn. Så vi blev delt op i to grupper, som så henholdsvis først skulle ned i caféen og danse linedance, og lave vores egen dans, og derefter op i salen og danse lancier (og omvendt). Det var faktisk ret sjovt, selvom jeg godt kunne have undværet en ekstra gang lancier i mit liv, må jeg indrømme!

Efter aftensmaden var jeg hurtigt i øver med Charlotte for at kigge på noget, som vi måske skal optræde med til næste caféaften. Og så skulle vi afsted til Nykøbing med bus for at se teater.
Det var sgu ikke noget at råbe hurra for, må jeg blankt erkende. Det var tre spanske mænd, som spillede guitar og spillede idioter. Humoren var mega plat, og de prøvede alt for meget på at være sjove. Det fangede mig ikke rigtigt. De var dygtige nok til at spille hurtigt på guitar og kaste rundt med guitarerne og sådan nogle ting, men det var så også dét... Men udover selve stykket hyggede jeg mig fint med de andre, så den del var meget sjov :)

Og nu sidder jeg i min seng og drikker te. I morgen har jeg guitarworkshop og teori/hørelærer, så jeg smutter nok til Vig en tur, fordi jeg kan! :)

søndag den 29. januar 2012

Dag 22

Wow. Jeg er virkeligt bagud nu!

Okay, lad mig se... I tirsdags havde jeg besøg af Mads, og der var højskoleaften med et band, der hed "Nice Guys", som lavede et foredrag/koncert omkring rockmusikkens historie. Dvs. de fortalte om nogle bands og om, hvad der skete i samfundet på den tid, og så spillede de eksempler på noget af musikken. Det var faktisk meget underholdende, og de spillede ret godt.

Onsdag havde vi højskolecafé, hvor vi så på billeder fra vores forestander, Søren Børsting,'s tur gennem Afrika. Også meget underholdende, men en smule langt fra morgenstunden, må jeg indrømme! Derefter havde jeg for første gang brugsklaver, hvilket faktisk var meget sjovt. Bortset fra, at jeg allerede nu er bagud, fordi jeg var syg første gang. Ret irriterende. Men det betyder i hvertfald, at jeg ligenu er i gang med at lære "Let's twist again" og "Unchain my heart" :) Så havde vi horisont, hvor vi igen havde vikar. Denne gang snakkede vi om, hvordan rapperen Kidd havde udnyttet medierne til at komme frem. Ret interessant - der blev i hvertfald diskuteret en del! Om aftenen spillede jeg med det alternative rockband, hvilket gik okay. Drengene spiller i hvertfald musikken ret godt. Så skal Peter og jeg bare have lidt bedre styr på sangen! :)

Torsdag havde jeg artspace, hvor vi stadigvæk "bare" er i gang med photoshop. Jeg keder mig lidt, må jeg indrømme, fordi jeg kan alle de ting, vi har lært indtil videre. Men jeg fik lavet et billede med et øre, hvor der stikker nogle instrumenter ud... Jeg skal have anskaffet et USB stik, så jeg kan få mine ting over på pcen. (Man kan få et på 8GB til 80 kr. her, ret billigt!) Jeg glæder mig, til vi skal i gang med noget, jeg ikke allerede kan. Jeg tror, vi skal lave cd-cover næste gang (i et andet program end photoshop - hurra!) Så havde vi husmøde, hvor vi havde en længere snak omkring oprydning i stuen (ligner meget tit en svinesti!), men vi fik alligevel spist noget kage og lavet noget quiz til sidst! Efter det havde jeg sammenspilsøver, hvilket gik ret godt. Vi har stadigvæk kun 2 sange at arbejde med, men det går fremad! Nu ser det ud til, at Jeanett skal synge noget færøsk i en af sangene, det bliver rigtigt fedt, tror jeg :)
Senere på aftenen havde vi caféaften, hvor man kunne stille op og spille nogle sange, hvis man havde mod på og lyst til det. Det var der et par stykker, der gjorde, og de var allesammen super dygtige! Næste caféaften er om 2 uger, og jeg overvejer at spille noget dér. Det kunne være ret sjovt! Efter koncerterne opstod der en spontan fest i caféen, og det var ret sjovt. Men det resulterede også i ret mange trætte højskoleelever dagen efter!

Caféaften!
Fredag startede ud med træthed livsoplysning, hvor vi snakkede om idealer for, hvad vi gerne ville med højskolen. Altså hvordan vi skulle være som mennesker og alt sådan noget. På mit hold havde vi det sjovt med at tegne en tegning, hvor vi hver især tegnede lidt på og sendte den videre til den næste, som så tegnede lidt mere på osv. (det var dog ikke en del af undervisningen... ups). Efter det havde jeg afrikansk tromme/dans, hvor vi lærte en ny sang/dans og også arbejdede videre på det, vi lærte sidste uge. Vi sluttede timen af med at danse over i caféen, hvilket må have set ret sjovt ud for de andre!
Til sidst havde jeg fra sang til cd, hvor vi fik lov til at arbejde videre på den sang, som vi gik i gang med i sidste uge. Stille og roligt, men jeg synes, at det er et virkeligt sjovt fag!
Fredag aften skete der ikke det store. Der var en lille smule fest i caféen, men de fleste var ret kvæstede efter festen dagen før og ville også hellere lade lidt op til lørdag...

Og så kommer vi endelig til lørdag, som var i går, og jeg er snart med igen her på bloggen!
I går havde hus 4 det første husarrangement, og det var super sjovt. De havde arrangeret et orienteringsløb, hvor vi skulle rundt på forskellige poster og klare nogle opgaver, og efter hver post fik vi 2 ord, som vi til sidst skulle bruge til at sammensætte en sang. En af posterne gik også ud på, at vi skulle bygge vores eget instrument, som vi måtte bruge til vores sang. Alle havde gjort helt vildt meget ud af det, og vi fik bygget et flaskeinstrument, som man kunne puste i. Ret sejt, hvis vi selv skal sige det - og det skal vi! Men vi vandt desværre ikke den fine præmie, som var en masse slik, kager og rødvin.


Senere på aftenen var to bands og spille koncert (begge med medlemmer, som har gået på højskolen!), og det var super fedt - efterfølgende var der "Rave fest", hvor det gjaldt om at se så flippet ud som muligt. Vi havde købt nogle malerdragter og tegnet på dem, og så tog jeg noget farverigt tøj på indenunder og en masse farve i hovedet. Super sjov fest. Jeg tror, jeg gik i seng halv 3!



Og i dag har vi ikke lavet så meget faktisk. Jo, havde tjansen med at gøre rent i caféen i morges. Det var ikke super spændende. Ville ønske, at jeg havde taget et billede af, hvordan der så ud i caféen, da vi ankom... Men nu bliver I bare nødt til at tro på, at det var virkeligt slemt med øl, balloner og knæklys udover det hele. Øv. Men det skulle jo gøres... Hov, vi vågnede jo også op til sne! Og der var sneboldskamp, men det vovede jeg mig nu alligevel ikke ud i... Og lige nu er jeg næsten lige kommet tilbage fra filmaften i salen, hvor vi så "Trainspotters" - Ret god film, som handlede om nogle stofmisbrugere i Scotland (lyder kedeligt, men den var god og også ret humoristisk!)...

Og så vil jeg prøve, at lade være med at være så langsom en anden gang, så jeg skal skrive en hel roman!

Helt kort, så skal vi i teateret i morgen, men jeg kan ikke huske, hvad vi skal se :)

tirsdag den 24. januar 2012

Dag 17

Hejhej!

Ja, jeg har været lidt slow her i weekenden. Det beklager jeg...
Jeg var hjemme fredag og hente nogle ting og tog tilbage igen lørdag aften. Jeg kørte sammen med Anne Sofie, Jeanett, Elsa og Mika til København og med de samme mennesker minus Anne Sofie tilbage til højskolen. Det var meget rart at være hjemme, men en utrolig kontrast til højskolelivet. Jeg var ret overrasket over, hvor hurtigt jeg har fået vænnet mig til at være på højskole.

Lørdag festede vi, og jeg kom i seng kl. 5 og stod op kl. 8, fordi jeg ikke kunne sove mere. Så jeg var ikke særligt energifyldt i søndags. Så der lavede jeg ikke rigtigt noget. Var faktisk bare i huset og så lidt gyser med drengene (denne gang én, der hed "Dead Silence" og handlede om sådan nogle klamme bugtaler-dukker. Føj, den var scary!)... Om aftenen var der film i salen, men jeg kunne ikke overskue det, så jeg så den ikke. (Flot, når jeg er i filmudvalget).

I går havde vi sammenspilsøver, og jeg tror faktisk, at vi fik en nogenlunde form på vores nye sang. Den er blevet ret fed, synes jeg. Glæder mig til at spille den for folk! :) Senere havde vi pulsrum, hvor der skulle have været én og fortælle noget om musikbranchen, men han havde aflyst, så vi så en film i stedet for. Det var en svensk film, som hed "Så som i Himmelen", og handlede om en dirrigent, som havde fået stress og havde dårligt hjerte, og så tog han ud til sin barndomsby og hjalp det lokale kirkekor med at blive bedre. Så den handlede lidt om sådan noget med at finde glæden ved musik og sådan noget. Den var meget god, men også ret underlig. Anyway, så var jeg oppe i øveboksen efter aftensmaden og spillede i 2 timer. Det var rart at larme lidt!

Og i dag har jeg haft guitarworkshop, hvor vi snakkede om skalaer og sådan noget. (Nogle bestemte rækkefølger af toner, som man skal lære at spille, så man lettere kan improvisere en solo og sådan nogle ting)
Og lige nu har jeg fritime. Senere skal jeg have teori/hørelære og soloundervisning. Og så kommer Mads og besøger mig! Og så er der højskoleaften i aften, hvor der kommer nogle og fortæller lidt om rockmusikkens udvikling, og de skal vidst også spille lidt for os og sådan noget...

Så... All good! :)

torsdag den 19. januar 2012

Dag 12

Oh well... Jeg var syg igen i går, så jeg missede højskolecafé og brugsklaver. Til gengæld var jeg til horisont, fordi jeg fik det bedre i løbet af dagen. Det var fandme underligt - men på den gode måde! Vi havde en vikar, som hed Arne Würler (I know, totalt stereotypisk!), og han var også ret "Arne-agtig". Vi så en film omkring protestmusikerne i 70'erne (som han havde været en del af), og det var ret spændende... (Og seriøst rystende, hvordan mange folk ikke anede en skid om, hvad der foregik i politik og bare sagde ja til alt muligt pis... eller... ja, EU... Men ANYWAY...)

Så så jeg resten af en gyserfilm, der hed "Insidious", sammen med nogle af drengene. Den var fandme uhyggelig (du!). Og så gjorde det det heller ikke bedre, at Mika syntes, at det var fantastisk at sidde og forskrække mig! Nå, men udover det var den faktisk meget god! :)

Ellers var jeg ovre og jamme med de awesome folk, som jeg skal være i alternativt-rock band med (dvs. der hvor vi spiller ting som Linkin Park og Nephew osv...) og det var ret nice! Vi er bare 3 guitarister, så vi kommer til at skifte lidt mellem at synge og spille guitar. Jeg tror nok, jeg starter med at synge med... De to sange, vi skal spille indtil videre, er "Save me from myself" med Carpark North og "In the shadows" med The Rasmus.

Efter dét var jeg ovre og spille lidt med Charlotte i en øveboks. Også en herlig ting med lidt akustisk guitar engang i mellem!

Jeg sov først ret sent, fordi jeg havde sovet om formiddagen. Det var lidt irriterende...

I dag har jeg haft Artspace. Vi lavede ikke så meget, fordi det var sådan noget introduktion. Vi lavede nogle manipulationer i photoshop til sidst, hvilket var ret sjovt. (Men også ret enkelt indtil videre) Jeg havde en fest alligevel, må jeg sige. Simpel men god humor.

Lige om lidt er der rengøring og husmøde, og senere i dag skal jeg øve med mit sammenspilshold :)

tirsdag den 17. januar 2012

Skema

Som lovet, vil jeg lige skrive mit skema op. Btw, blev koncerten aflyst i aften, men til gengæld ser folk så håndbold på storskærm. Desværre er jeg stadigvæk syg, så det får jeg ikke noget af alligevel.

For alle dage gælder:


08.00 - 08.30
Morgenmad

09.00 - 09.30
Morgensamling

11.00 - 11.15
Pause

12.45 - 14.00
Frokost
(men mandag og torsdag er der rengøring fra 13.30 - 14.00)

15.30 - 15.45
Pause

Ellers ser det således ud:

Mandag:


09.30 - 12.45
Sammenspil (med lærer)

14.00 - 17.45
Pulsrum

Tirsdag:


09.30 - 11.00
Guitarworkshop

14.00 - 15.30
Teori/hørelære

15.30 - 16.00 (hver anden uge)
Soloundervisning (i guitar)

Onsdag:


09.30 - 11.00
Højskolecafé

11.15 - 12.45
Brugsklaver

14.00 - 15.30
Horisont

Torsdag:


09.30 -12.45
Artspace (jaaaa!)

14.00 - 15.30
Husmøde

15.45 - 17.15
Sammenspilsøver (uden lærer)

Fredag:


09.30 - 11.00
Livsoplysning

11.15 - 12.45
Afrikansk tromme/dans

14.00 - 15.30
Fra sang til CD


.... Og det var dét! :)



Dag 10

Halluuuu :)

I går spillede jeg med mit sammenspilshold for første gang. Det var rigtigt fedt, fordi vi rent faktisk fik lavet nogle udkast til sange (udfra noget, som guitaristen og bassisten havde med), så vi sad ikke bare og havde start-problemer, som jeg var lidt bange for, at vi måske ville få.
Efter det og frokost havde vi "pulsrum", som vidst nok er sådan et "alt muligt fag". I går gik det ud på gennemgang af øvelokalerne og brug af computerne (velkommen til MAC) og til sidst noget SDS (Sang, dans og spil - eller omvendt), hvor vi arbejdede med at trampe/klappe/synge nogle forskellige rytmer osv. Det var pisse svært, men fint nok.

Senere på aftenen lavede jeg mavedans sammen med nogle af de andre piger, hvor Selma underviste. Det var ret sjovt faktisk! Og så jammede jeg en smule med Jeanett og Elsa.
Sidst på aftenen var vi et par stykker, som satte os til at se How I Met Your Mother, hvilket var ret nice!

I dag har jeg været til guitarworkshop, som virkeligt bare er et fag for guitarnørder. Men jeg håber på at blive klogere på det efterhånden, som forløbet går... I dag snakkede vi bare om guitarer, og vi præsenterede hinanden for vores guitarer og sådan noget. Meget sjovt at se alles og høre historierne bag dem :)
Derefter havde jeg teori, men jeg syntes ikke rigtigt, at jeg følte mig god nok til at være på det hold, så jeg havde teori igen efter frokost på et lavere niveau, hvilket passede mig bedre. Men jeg har i hvertfald fået nok teori for i dag!

Og lige nu laver jeg ikke noget og aner ikke, hvad vi har fået til aftensmad, for jeg har det virkeligt dårligt. Det er eventuelt noget, jeg har spist, eftersom det var lige efter, at vi havde været til frokost... Det betyder nok desværre, at jeg ikke kommer til højskoleaften i aften, hvor der ellers er koncert. Det er faktisk om et kvarter, så det kan jeg sige med sikkerhed, at jeg ikke gør... Det er fucking nederen... Øv.

søndag den 15. januar 2012

Forresten!

Jeg tror ikke, at den smarte ting ude i siden med e-mail virker. Desværre! Så jeg prøver lige at finde ud af noget andet så snart som muligt :)

Dag 8

I går aftes så vi film! Der var filmaften i salen med storskærm og surround sound, men desværre var det en nederen film (Tree Of Life), så jeg gik efter 20 min.
Drengene i mit hus så Hannibal The Cannibal, men jeg gad ikke at springe ind midt i filmen, så jeg var i øveboxen i en halv time, og så kom jeg tilbage og så Silence of The Lambs med drengene (endnu en Hannibal The Cannibal film), den var ret god. Og så var vi artige skolebørn og gik i seng kl. 12 (men kun, fordi vi ikke vidste, at der var toast-party i hus 4, som er det eneste hus med en toaster)

Jeg var også ude og gå en tur i går eftermiddags for at komme lidt væk fra tømmermænd og andet. Jeg tog nogle billeder:





Det siger lidt om, hvor meget ude på landet vi faktisk er! 

Nå, men idag har vi været ude i en hal og spille volleyball. Jeg var godt nok meget imod det, men det endte med at blive ret sjovt alligevel :) Og så har vi fået vores skema! Jeg har fået alle de valgfag, som jeg valgte - så jeg er totalt glad! 

Jeg valgte Artspace, som er noget med at arbejde på computeren med at lave cd-covers, plakater osv. Jeg var mega hooked på det allerede fra start, så jaaaaa for det! Udover det valgte jeg afrikansk tromme/dans, som vel er ret selvforklarende. Og til sidst noget, der hedder "Fra sang til cd", som handler om at skrive sange og indspille dem osv. Det er helt amazing. Det er ikke alle, der har fået deres første valg, så jeg føler mig meget heldig! 

Så fik vi noget nederen karry-ret til aftensmad, som ikke var noget at skrive hjem om - så det lader jeg være med. 

Lige om lidt skal jeg øve med Elsa og Jeanett i vores fritidsband. Og det glæder jeg mig også til. Det bliver awesome. Mange af de andre skal se håndbold i aften, men det gider jeg ikke. Måske hvis vi kommer i finalen... 

Her til sidst et billede af mit skema (som jeg elsker lige nu): 


Ikke det bedste billede. Det skulle lige gå stærkt. Jeg prøver at få skrevet det ned i løbet af ugen. Sådan rigtigt her i bloggen :)


lørdag den 14. januar 2012

Dag 7

Haha, den der idé med at skrive tallet på dagen i overskriften får det bare til at se ud som om, jeg er i fængsel! Men okay, jeg kan ikke blive ved med at finde på gode titler, så det er nu engang bare sådan, det er :)

Jeg har ikke så meget at sige i dag. Introfesten var rigtigt sjov, og jeg er ret så træt i dag. Jeg gik i seng ca. kl. 5. Hurra. Før festen havde vi teambuilding udenfor, hvor vi lavede en masse forskellige teambuilding opgaver osv. og det var ret sjovt. Men også ret hårdt - og pisse koldt! Så havde vi festmiddag med marinerede rejer til forret. Til hovedret fik vi noget kalvekød med stegte rodfrugter, og til dessert fik vi pæretærte med noget creme fraise (staves det sådan?). Det var ret godt :)
Så gik vi op i salen, hvor vi fremviste vores forskellige præsentationer. Alle havde lavet noget rigtigt sjovt, så det var cool! Og så var der fest med snak, dans og druk.

Og jeg har fundet nogle flere billeder fra de seneste dage:

Fra den første dag med navneleg :)

Fra vores gåtur til stranden.

torsdag den 12. januar 2012

Husbilleder

Jeg har lige fundet vores oversigt over husene, så ville lige poste det. Jeg er den meget lallede person på øverste højre billede :)

Dag 5

Halli halløj.

Gah, der er sket mange ting i går og i dag, så jeg håber, at jeg kan få det hele med uden at glemme noget!

Hov, jeg skal lige huske at sige, at aftenen om Grundtvig faktisk var ret sjovt. Vi sang nogle Grundtvig sange og hørte noget om Grundtvig, og så så vi en "dokumentar", som hed "Miraklet", der handlede om højskolernes oprindelse osv. og fortælleren var så engageret, at det var virkeligt underholdende at se på. Så det var ikke så slemt, som jeg havde forestillet mig!

Anyway, i går fik vi vores sammenspilshold at vide om aftenen, men først fik vi jammet med de samme hold, som vi spillede med i mandags, og det var ret sjovt. Ikke så udmattende som i mandags, fordi vi vidste lidt bedre, hvad vi gik ind til. Nå, tilbage til sammenspilsholdet! Jeg er kommet på et eneste hold, som skal skrive deres eget materiale, så det bliver helt vildt spændende! Vi har allesammen en form for rock som udgangspunkt (stort set, den ene sangerinde er ikke så meget til det, men os andre er). Jeg skal selvfølgelig spille guitar, og så er der en anden guitarist, en bassist, en keyboardist, en trommeslager og to sangerinder.
Vores første sammenspilstime er på mandag, så det bliver spændende. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang! :)
Det var også i går, at vi filmede det meste af vores præsentationsvideo, som vi skal have færdigt til på fredag. Det er super skørt, men det er skide skægt. Jeg lægger den nok op her i bloggen, når vi er færdige osv.

I dag har vi fået præsenteret de valgfag, vi kan vælge. Der er ret mange, så jeg vil ikke nævne dem allesammen, men vi kan vælge 3 fag på henholdsvis 4, 2 og 2 lektioner. Plus brugsklaver, hvis vi har lyst til det. Der er rigtigt meget at vælge i mellem, så jeg har ikke helt bestemt mig endnu. Bortset fra, at jeg gerne vil have det, der hedder "Artspace" på 4 lektioner, fordi det har noget med billedredigering osv. at gøre. Så det ligger fast... Så vil jeg prøve at finde ud af, hvad de to andre fag skal være, i aften, for seddelen skal afleveres i morgen. Det er nok nemmere at fortælle om fagene, når jeg har bestemt mig.
Så har vi sunget lidt i dag, og været ude at gå en lang tur til stranden i mega storm- og regnvejr. Så det var jo fantastisk. Og så fik vi taget nogle fællesbilleder, hvor vi allesammen er mega grimme, fordi vi er ved at blæse væk. Plus vi fik filmet de klip til vores præsentation, som kommer til at indeholde vores huslærer Simon.

Selvom gåturen var slem, var det fantastisk at komme tilbage til varm kakao og chokoladekage. Og så var det  alligevel lidt rart at have rørt sig lidt, selvom det var skide koldt!

Hvad mere? Jo, så har jeg efterhånden nogle aftaler med forskellige mennesker om, at vi skal spille musik sammen. Her til aften har jeg jammet med to andre piger, Jeanett og Elsa, som begge er fra færøerne, og vi vil gerne lave noget rock agtigt hen ad Flyleaf agtigt. Vi mangler bare en bassist, som helst skal være en pige, fordi vi synes, det kunne være fedt med et all-girl band. Plus at de begge har gode kontakter til festivaller på Færøerne, så hvis det bliver godt, så er det måske en mulighed. Vi har også snakket om Vig Festivallen (det står i vores kalender fra DRH, hvornår der er audition). Men nu må vi se. Indtil videre glæder jeg mig helt vildt, til vi skal i øver på søndag, når vi har fået vores skema. Jeg har en god fornemmelse, for de er begge to rigtigt awesome!

Så har jeg også snakket kort med en, der hedder Peter, som ville lave noget cover af rock/electronica ting sammen med en anden. Det var, fordi vi kom ind på Nephew, som de også ville lave covers af - så jeg sagde, at jeg helt klart var frisk på det, hvis det var. Det kunne være super skægt!

Så har jeg en jam-aftale med en, der hedder Charlotte. Vi har snakket kort om noget acapella ting, som kunne være sjovt.

Og så ville nogle piger af mit hus have mig til at spille bas, men jeg ved ikke, om det bliver til noget.

I hvertfald har jeg rigeligt at lave! Så nu må vi se, hvad der bliver af det hele... Indtil videre er jeg bare super spændt på at komme i gang med noget af alt det, jeg gerne vil!

Jeg er lige kommet tilbage fra quizaften, hvilket var rigtigt sjovt - selvom vi ikke vandt! Og lige om lidt vil jeg smutte tilbage til caféen og få en sandwich - og så har jeg en neglelak date med Charlotte, som vil lave DRH logoet på mine negle! (pictures to come, hvis det lykkedes)

I morgen er der teambuilding og introfest - yeah!

Her er et par billeder fra de foregående dage: (Klik dem store)

Det er så de mennekser, som jeg bor med i hus 3. Minus Mika, fordi han tog billedet.

Anne (min roomie), Emilie, mig og Alberte. (Ja, det er underbukser. Don't ask)

Gå tur (før det begyndte at regne)

Heste! (som man kan få lov til at ride på, hvis man vælger ridning som valgfag)

Mere gå tur...

Lidt mere gå tur...

The end.

onsdag den 11. januar 2012

Dag 3

Dette indlæg er skrevet d. 10. januar 2011


Nå, jeg fik sgu ikke lige tid til at gå på computeren i går. Vi spillede i 3 timer og havde noget fællesdans. Det var ret sjovt. Hæ. I dag har vi lavet teaterleg, hvor vi i forskellige grupper genfortalte Rødhætte med forskellige vinkler. Det var meget underholdende - Vores vinkel var "Miljørigtigt, politisk korrekt, bæredygtigt", så det var interessant. Lige om lidt skal jeg til samtale med guitarlæren, fordi lærerne skal sætte os sammen i de hold, vi skal spille i. Og når vi så lige får samlet tropperne, så regner vi med lige at køre et smut forbi Vig og købe noget af det, som folk har glemt eller behøver.
I aften er der højskoleaften, hvor vi skal høre om Grundtvig (hurra, men det kan jo være, at vi kan høre "New Years Morning" .... not. haha)

Og så til sidst lige nogle billeder af mit område, dvs. min seng, hylde og opslagstavle.






Min seng er så nydelig. Haha. Jeg magtede ikke lige at rydde den op. Nå, peace out. Der kommer nok mere fra denne front :)

Dag 1

Dette indlæg er skrevet d. 8. januar 2012.

En lille stemningsrapport fra mit nye hjem på Den Rytmiske Højskole i Vig.
Det har fandme været en laaaaang dag, men også en virkeligt sjov dag. Har desværre allerede spist en masse kage, men hvad fanden...

Vi bor ret mange i mit hus, jeg tror, vi er 13, og så mangler vi stadigvæk én. Så i dag har vi bare haft noget rundvisning og snakket lidt med de folk, vi lige mødte. Folk i mit hus er rigtigt søde, og vi holdt et lille uofficielt husmøde i en halv time, hvor vi lige fik snakket lidt osv. Jeg er sikker på, at det nok skal blive godt :) Har i hvertfald mødt et par stykker, som jeg svinger rigtigt godt med (både i og udenfor mit eget hus).
Så har vi lavet nogle forskellige sociale ting her til aften, hvor vi sang lidt og lavede noget navneleg osv. Så det var ret awesome. Lige nu er de fleste stadigvæk i caféen, men jeg trængte til lidt asocial computertid! Hæ.

Nå, men jeg vil ikke berige jer med billeder lige nu. Har ikke fået indrettet mig så meget endnu, har ikke haft tid til at være på værelset så meget... Men måske i morgen aften, hvis jeg ikke er helt udkørt.
I morgen kommer vores huslærer ned i huset med morgenmad kl. 9... så kan sove lidt længere OG skal ikke ud af huset og alt muligt. win!
Og så skal vi vidst spille en masse musik i morgen. Yayness!

Bum. Nu har jeg ikke så meget mere at sige, tror jeg...

Godnat! :)