tirsdag den 24. januar 2012

Dag 17

Hejhej!

Ja, jeg har været lidt slow her i weekenden. Det beklager jeg...
Jeg var hjemme fredag og hente nogle ting og tog tilbage igen lørdag aften. Jeg kørte sammen med Anne Sofie, Jeanett, Elsa og Mika til København og med de samme mennesker minus Anne Sofie tilbage til højskolen. Det var meget rart at være hjemme, men en utrolig kontrast til højskolelivet. Jeg var ret overrasket over, hvor hurtigt jeg har fået vænnet mig til at være på højskole.

Lørdag festede vi, og jeg kom i seng kl. 5 og stod op kl. 8, fordi jeg ikke kunne sove mere. Så jeg var ikke særligt energifyldt i søndags. Så der lavede jeg ikke rigtigt noget. Var faktisk bare i huset og så lidt gyser med drengene (denne gang én, der hed "Dead Silence" og handlede om sådan nogle klamme bugtaler-dukker. Føj, den var scary!)... Om aftenen var der film i salen, men jeg kunne ikke overskue det, så jeg så den ikke. (Flot, når jeg er i filmudvalget).

I går havde vi sammenspilsøver, og jeg tror faktisk, at vi fik en nogenlunde form på vores nye sang. Den er blevet ret fed, synes jeg. Glæder mig til at spille den for folk! :) Senere havde vi pulsrum, hvor der skulle have været én og fortælle noget om musikbranchen, men han havde aflyst, så vi så en film i stedet for. Det var en svensk film, som hed "Så som i Himmelen", og handlede om en dirrigent, som havde fået stress og havde dårligt hjerte, og så tog han ud til sin barndomsby og hjalp det lokale kirkekor med at blive bedre. Så den handlede lidt om sådan noget med at finde glæden ved musik og sådan noget. Den var meget god, men også ret underlig. Anyway, så var jeg oppe i øveboksen efter aftensmaden og spillede i 2 timer. Det var rart at larme lidt!

Og i dag har jeg haft guitarworkshop, hvor vi snakkede om skalaer og sådan noget. (Nogle bestemte rækkefølger af toner, som man skal lære at spille, så man lettere kan improvisere en solo og sådan nogle ting)
Og lige nu har jeg fritime. Senere skal jeg have teori/hørelære og soloundervisning. Og så kommer Mads og besøger mig! Og så er der højskoleaften i aften, hvor der kommer nogle og fortæller lidt om rockmusikkens udvikling, og de skal vidst også spille lidt for os og sådan noget...

Så... All good! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar