søndag den 15. januar 2012

Dag 8

I går aftes så vi film! Der var filmaften i salen med storskærm og surround sound, men desværre var det en nederen film (Tree Of Life), så jeg gik efter 20 min.
Drengene i mit hus så Hannibal The Cannibal, men jeg gad ikke at springe ind midt i filmen, så jeg var i øveboxen i en halv time, og så kom jeg tilbage og så Silence of The Lambs med drengene (endnu en Hannibal The Cannibal film), den var ret god. Og så var vi artige skolebørn og gik i seng kl. 12 (men kun, fordi vi ikke vidste, at der var toast-party i hus 4, som er det eneste hus med en toaster)

Jeg var også ude og gå en tur i går eftermiddags for at komme lidt væk fra tømmermænd og andet. Jeg tog nogle billeder:





Det siger lidt om, hvor meget ude på landet vi faktisk er! 

Nå, men idag har vi været ude i en hal og spille volleyball. Jeg var godt nok meget imod det, men det endte med at blive ret sjovt alligevel :) Og så har vi fået vores skema! Jeg har fået alle de valgfag, som jeg valgte - så jeg er totalt glad! 

Jeg valgte Artspace, som er noget med at arbejde på computeren med at lave cd-covers, plakater osv. Jeg var mega hooked på det allerede fra start, så jaaaaa for det! Udover det valgte jeg afrikansk tromme/dans, som vel er ret selvforklarende. Og til sidst noget, der hedder "Fra sang til cd", som handler om at skrive sange og indspille dem osv. Det er helt amazing. Det er ikke alle, der har fået deres første valg, så jeg føler mig meget heldig! 

Så fik vi noget nederen karry-ret til aftensmad, som ikke var noget at skrive hjem om - så det lader jeg være med. 

Lige om lidt skal jeg øve med Elsa og Jeanett i vores fritidsband. Og det glæder jeg mig også til. Det bliver awesome. Mange af de andre skal se håndbold i aften, men det gider jeg ikke. Måske hvis vi kommer i finalen... 

Her til sidst et billede af mit skema (som jeg elsker lige nu): 


Ikke det bedste billede. Det skulle lige gå stærkt. Jeg prøver at få skrevet det ned i løbet af ugen. Sådan rigtigt her i bloggen :)


2 kommentarer:

  1. Det siger lidt om, at du er FUCKING TÆT PÅ MIIIIIIG!!!!!! :D :D :D <3

    SvarSlet