tirsdag den 17. januar 2012

Dag 10

Halluuuu :)

I går spillede jeg med mit sammenspilshold for første gang. Det var rigtigt fedt, fordi vi rent faktisk fik lavet nogle udkast til sange (udfra noget, som guitaristen og bassisten havde med), så vi sad ikke bare og havde start-problemer, som jeg var lidt bange for, at vi måske ville få.
Efter det og frokost havde vi "pulsrum", som vidst nok er sådan et "alt muligt fag". I går gik det ud på gennemgang af øvelokalerne og brug af computerne (velkommen til MAC) og til sidst noget SDS (Sang, dans og spil - eller omvendt), hvor vi arbejdede med at trampe/klappe/synge nogle forskellige rytmer osv. Det var pisse svært, men fint nok.

Senere på aftenen lavede jeg mavedans sammen med nogle af de andre piger, hvor Selma underviste. Det var ret sjovt faktisk! Og så jammede jeg en smule med Jeanett og Elsa.
Sidst på aftenen var vi et par stykker, som satte os til at se How I Met Your Mother, hvilket var ret nice!

I dag har jeg været til guitarworkshop, som virkeligt bare er et fag for guitarnørder. Men jeg håber på at blive klogere på det efterhånden, som forløbet går... I dag snakkede vi bare om guitarer, og vi præsenterede hinanden for vores guitarer og sådan noget. Meget sjovt at se alles og høre historierne bag dem :)
Derefter havde jeg teori, men jeg syntes ikke rigtigt, at jeg følte mig god nok til at være på det hold, så jeg havde teori igen efter frokost på et lavere niveau, hvilket passede mig bedre. Men jeg har i hvertfald fået nok teori for i dag!

Og lige nu laver jeg ikke noget og aner ikke, hvad vi har fået til aftensmad, for jeg har det virkeligt dårligt. Det er eventuelt noget, jeg har spist, eftersom det var lige efter, at vi havde været til frokost... Det betyder nok desværre, at jeg ikke kommer til højskoleaften i aften, hvor der ellers er koncert. Det er faktisk om et kvarter, så det kan jeg sige med sikkerhed, at jeg ikke gør... Det er fucking nederen... Øv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar