tirsdag den 24. april 2012

Dag 106

Hej igen!

Well, siden i torsdags har jeg været hjemme en tur. Jeg tog hjem fredag for at fejre Jacks fødselsdag, og lørdag var jeg med mit sammenspilshold hjemme og besøge vores lærer, Jannik, som bor i Gentofte. Det var super hyggeligt, og vi fik en masse filipinsk mad, fordi hans kone er fra Filipinerne :) Senere tog vi hjem til Mika, som bor i en lille haveforening i Sydhavn, hvor vi lagde vores ting, og så tog vi videre i byen derfra. Vi endte på en færøsk bar ved navn Skarv og var først hjemme hos Mika igen ved halv 4 tiden om morgenen.
Vi havde lånt skolens store bil, som skulle være tilbage kl. 12, så vi blev nødt til at tage hjem kl. halv 11 for at kunne nå det. Men vi kom op til scrambled eggs og pandekager, som Mikas søde forældre havde lavet til os! :) 

Da vi kom tilbage på skolen om søndagen, var mit hus ved at lave pandekager, så det var ret lækkert! Bagefter var jeg i hus 7 med de andre fra sammenspilsholdet for at få pizza, så det var en ret usund dag, men hvad fanden... Nå, men så var der film i salen kl. 15, hvor vi så "The Weather Man", men vi var kun 3 personer, der så den. Det var nu meget hyggeligt alligevel! Kl. 20 havde vi sammenspilsøver, hvor vi fik spillet alle vores sange igennem og arbejdet videre på vores nyeste. Kl. 22 havde vi film i salen igen, hvor vi så "Pulp Fiction". 

I går lavede jeg ikke det store, fordi jeg var/er syg. Jeg var til sammenspil, hvor vi fik gjort vores nye sang færdig i store træk, og startede på en ny sang. Ellers sov jeg lidt, og så var jeg til tourworkshop, hvor Sønderjylland- og Sjællandstournéerne skulle optræde i salen og derefter fik feedback. Det var meget sjovt at se de andre hold, men feedback-delen blev lidt lang. Specielt når man ikke er helt frisk! 
I aftes slappede jeg bare af og så "Paranormal Actitivity" med Koala :)

I dag har jeg guitarworkshop og bifagssang, men jeg ved ikke, hvor fedt det bliver til bifagssang, når jeg har ondt i halsen og er helt hæs :(

Ingen kommentarer:

Send en kommentar